Markedsspilllet

I daglig tale opfatter vi et marked som et konkret sted, hvor mange købere og sælgere mødes og handler med hinanden. Det kan både være et fysisk sted, som f.eks. et grøntsagsmarked, men det kan også være virtuelt som f.eks. onlineauktioner eller de internationale aktiemarkeder, hvor børsmæglerne handler med hinanden.  

Når man inden for økonomi taler om et marked, er det lidt mere abstrakt, end når vi bruger ordet i daglig tale.

For det første taler man ofte om markedet for en enkelt vare eller tjeneste, f.eks. markedet for mærkevare jeans, markedet for benzin eller markedet for ufaglært arbejdskraft.

For det andet behøver markedet ikke at være et konkret sted, men blot et udtryk for, at

mange købere og sælgere orienterer sig i forhold til hinanden, når de vælger, hvor meget de vil købe eller sælge af en vare og til hvilken pris.

Til venstre: et lokalt grøntsagsmarked. Til højre: et globalt aktiemarked.

Du vil gerne købe brød. Men inden du går ud og handler, overvejer du sikkert, hvor du vil købe brødet. Hos den lokale bager? I supermarkedet? Hos en anden bager? Du kan jo også bestille brødet på nettet og få det leveret. Alle disse sælgere er en del af markedet for brød. Du som køber er også en del af markedet for brød sammen med de mange andre købere, som går og overvejer, hvor de skal købe deres brød.

Når du som køber skal vælge, hvor du køber dit brød, indgår der sikkert mange ting i dine overvejelser. Men noget som du helt sikkert forholder dig til, er prisen på brødet. Hvor meget koster det hos de forskellige sælgere? Og hvor meget brød er du villig til at købe i forhold til den pris, som du skal betale?

Sælgerne holder også øje med hinandens priser: Hvor meget tager mine konkurrenter for et brød? Hvor meget kan jeg så tillade mig at tage for det brød, jeg selv sælger?
Dvs. både køberne og sælgerne orienterer sig i forhold til hinanden, når de vælger, hvor meget de vil købe og sælge og til hvilken pris. Og det er netop dét, der kendetegner et marked.

Hvis du tager til bageren og køber brød, så har du handlet på markedet for brød. Markedet er ikke selve bagerbutikken, men består derimod af alle de købere og sælgere, som er interesseret i at købe eller sælge brød.

I markedsspillet konkurrerer deltagernes virksomheder med hinanden om at klare sig bedst på et marked. Man kan med fordel være sammen to og to om at drive en virksomhed. Det giver mulighed for at snakke med sin makker og i fællesskab reflektere over, hvad virksomheden skal gøre.

De fleste af os har mest dagligdagserfaring med at være forbrugere af varer og dermed købere på markedet. Vi er vant til at orientere os i tilbud og priser fra forskellige forretninger, når vi vælger, hvilke varer vi vil købe, og hvor meget vi vil købe for.

I det markedsspil, som vi nu skal til at spille, skal du derfor prøve noget nyt. Du skal prøve at være producent og sælger af en vare, og så må vi se, hvordan du og din virksomhed klarer sig i konkurrencen med andre.

For at fortsætte eksemplet fra tidligere, vil vi forestille os, at det er brød, som skal produceres og sælges. Hvilken af jeres virksomheder får størst succes med sin bagerforretning?

For at spille Markedsspillet skal der være én enkelt person som opretter et nyt marked, som virksomhederne kan konkurrere på. Det kunne f.eks. være underviseren i en klasse, der opretter markedet. Denne person spiller nemlig ikke selv med.

Derudover skal der være mindst tre (men gerne flere end ti) deltagende virksomheder. 

Spillet findes på www.markedsspillet.dk

Spillet foregår over et antal runder, og vinderen er den virksomhed, som har flest penge efter et bestemt antal runder (f.eks. 20).

Hver virksomhed er en bagerforretning, og for at forenkle tingene i spillet forestiller vi os, at bageren kun bager en slags brød, f.eks. baguette. 

I hver runde skal hver virksomhed træffe to vigtige beslutninger:

1)  Hvilken salgspris skal vi tage for et brød?

2)  Hvor mange brød skal vi producere i denne runde?

De to beslutninger har betydning for, hvor mange penge man bruger på produktionsomkostninger i hver runde. De har også betydning for, hvor mange brød man kan få solgt og dermed også, hvor mange penge man tjener.

I eksemplet her har virksomheden en startkapital på 5000 kr. Det koster 8 kr. at producere et enkelt brød, og virksomheden vælger at producere 55 og sætte dem til salg til en pris på 15 kr. Hvis de får solgt nok af deres brød, kommer de til at tjene penge. Men hvis ikke de får solgt nok, kommer de til at miste penge…

Hvis man i en runde kommer til at producere flere brød, end man kan sælge, så kan de ekstra brød ikke gemmes til senere runder. De bliver for gamle og må smides ud.

Så det er altså rigtig vigtigt, at man i sin virksomhed prøver at producere lige præcis så mange brød, som man regner med at få solgt i den runde.

Men hvor meget brød kan man så regne med at sælge i hver runde? Det kan man ikke vide på forhånd, men jo flere runder af spillet som spilles, jo bedre fornemmelse vil man få for det. Faktisk er det en stor del af spillet at bruge sin erfaring fra tidligere runder til at prøve at forudsige, hvor stor efterspørgslen bliver, og hvor meget brød man derfor bør producere i en given runde.

Efterspørgslen efter virksomhedens brød i den enkelte runde afhænger af to ting:

1) Hvor høj er salgsprisen i absolutte tal?:

Jo lavere pris man sætter, jo flere brød vil der blive efterspurgt. Og omvendt – jo højere pris man sætter, jo færre brød kan man regne med at sælge.

Faldet i efterspørgsel ved højere priser sker dels fordi køberne af brød justerer deres indkøb efter, hvor meget de har råd til at købe. Måske vælger de også at bruge deres penge på helt andre typer af varer, hvis brød bliver for dyrt. Denne effekt ville være der, selv hvis der slet ikke var nogle konkurrenter, og ens virksomhed var den eneste bagerforretning på markedet.

Men derudover har det også en effekt på efterspørgslen, hvordan man sætter sin pris i forhold til sine konkurrenter:

2) Er salgsprisen højere eller lavere end gennemsnitsprisen for alle virksomheder på markedet?:

Hvis man vælger en salgspris, som viser sig at være lavere end gennemsnitsprisen på markedet i den runde, så vil man opleve en ekstra stor efterspørgsel, fordi man nu også tiltrækker købere fra de andre konkurrerende virksomheder. Og omvendt vil man opleve en ekstra lav efterspørgsel, hvis man sætter sin pris højere end gennemsnitsprisen på markedet, fordi man nu skubber nogle af sine købere over til de konkurrerende virksomheder.

Nu ved du alt, hvad du skal bruge for at kaste dig ud i konkurrencen på markedet.